FARMENS LAB

FARMENS LAB

OM HUNDENE


Farmens Lab opdrætter Labrador Retrievere af typen store Formel1 


Vi har 3 drenge og 4 piger lige nu - 2 ældre damer og 1 ældre herre er gået på pension, og har det skønneste otium - så vi har en OlleKolle hundedel og en aktiv hundedel 😍


Vores ældre herre, Aske 🥰 har været aktiv på jagt i 8 år, så nu har han fortjent sit otium. Aske er vores "hundebase" - Vi elsker ham 💖 og har brugt ham som avlshund til vores 3 sidste Farmens Lab kuld. Aske er en fantastisk rolig og afbalanceret dreng, han er meget overvejet i sine handlinger. Som yngre, var han lidt nervøs anlagt, men nu er han bare reserveret - han hilser heller ikke på alle og enhver😍 Aske har vværet på mange markprøver og fået 1. præmier og pokaler, og en enkelt A-prøve med en 1. præmie. NU nyder han bare at sove, nusse rundt, blive kælet, hvis han har lyst, spise græs, hvis det er det han vil, løbe lidt med sin familie, spise bær i skellet - og så være helt på, når vi træner på marken, som regel sammen med Sussi og hende 2 veteran labbe-piger 🎉 Aske er nu 10½ år 💖 

Så når der bliver gjort klar til en apporteringsjagt, er det nu Aske og Hollys søn, Bosse 🥰 der har taget over. Bosse er fra Farmens Lab B-kuldet, 2016, og vi elsker ham, selvom han er meget tændt, flyver og farer rundt på marken, og halser helt vildt, når vi viser ham en dummy - men han er rolig, når han venter på tegn fra Søren til at apportere - skønner dreng 😍 Han har været på en del markprøver og fået præmier og pokaler, men nu er det mere os der ikke har så meget lyst til det game. Bosse han er fri gennem aner, så vi påtænker at bruge ham til avl. Bosse er nu 4½ år 💖 

Senere skal Holly og Askes anden søn, Dines 🥰 og datter, Dicte 🥰 også med, men de må vente til næste år 👏 Dines og Dicte er kuldsøskende fra Farmens Lab D-kuldet, 2019 og de er endnu ikke røntgen og DNA testet, men det på tænker vi at gøre i 2021.

Dines 🥰 er den elskeligste dreng, så rolig som dagen er lang, så kærlig og trofast, omend meget vagtsom, så vi træner hele tiden at han ser og er sammen med andre mennesker og hunde, og vi elsker ham højt. Dines er meget lærenem, og en super træningshund for Søren - på sigt også påtænkt til avl 😍 Dines er nu 1½ år 💖

Dicte 🥰 er en meget "talende" pige, og er nu på toppen igen, efter nogle skavanker og skader, især med hendes lyd, som er blevet permanent hæs - men vi elsker hende - mest Søren 😍 Hun spiser, drikker, leger, løber og er bare en super glad pigehund. Dicte er nem at træne for Søren. Hun er meget i samhør med sin mor, som hun søger tryghed hos, hvis noget er skræmmende. Hendes yndlings legeven er NIkka 😍 Dicte er nu 1½ år 💖 

Vores elskede ældre damer, Lærke 🥰 og Holly 🥰 nyder også deres otium, for det er da lækkert bare at sove dagen lang, ligge i solen og stege, eller bare gå med på en tur på marken, eller bade i søen 😍

Træning har altid været Lærkes 🥰 store hit. Hun har vundet masser af præmier og pokaler på markprøver, og hun vil da også rigtig gerne stadig, men hun ser ikke særlig godt mere. Vi træner også hende sammen med Sussi og hendes 2 labbe-piger, så Lærke 🥰 er glad, når det foregår stille og roligt. Inde i huset, står alle møbler som det plejer, for så er det ikke så svært for Lærke 🥰 at gå rundt i huset. Ude på marken kender hun også området, men ikke hvis en af de unge hunde kommer løbede fra siden, og hun ikke har hørt det. Så er det jo skønt at kunne ligge og blive stegt i den varme sol i gårdhaven, eller få masser af godbidder. Lærke er nu 10 år 💖

Holly 🥰 har været vores avlstæve, men er nu fri for det grundet alder. Hun har aldrig rigtig gidet lade os træne hende, selvom hun har opnået 2 1. præmier i Åben kl. på B-prøver, så hun er lidt  ligeglad med om vi har en dummy i hånden, men jagt, det er hun så tændt på, at hun vil klare det hele selv, og lige præcis derfor er hun ikke med på jagt mere 😂 Nu har hun jo otium, det nyder hun for vildt; hun ligger ret tit på ryggen og nulrer rundt 🥰 Holly er nu 8½ år 💖

Og i "pølseenden" har vi vores gule lyn, Nikka 🥰 Hun er den skønneste, kærligste pigehund og vi elsker hende højt. Hun er altid på, hvis vi rejser os, og hun er en super soldat for den ældre generation. Der bliver hurtigt gjort opmærksom på uvedkommende på grunden 😂 Nikka 🥰 er så blid og kærlig inde og ude er hun nu, en skøn træningshund for Jette, men da Nikka er alle steder i sit hoved, skal træningen instuderes gentagne gange, og så sidder det 100 %. Hun er endnu ikke røntgen og DNA testet, men det på tænker vi at gøre i 2021. Nikka er nu 2½ år 💖


Pasning af vores hunde


I august 2020 tog vi på en uges ferie, for første gang i 10 år, og havde fået en meget pålidelig hundeven, hundemassør Lena Hougaard-Thorsen, til at passe vores skønlinger - Tak 💖

Her på billedet er så alle 10 hunde, der var på Farmen i pasnings-ugen - vores 7, vores datters ene og Lena og Leif's 2 egne 😍

Jette & Søren Hansen


Opdræt af Labrador Retrievere - 

af typen stor Formel 1

Billeder af hundene

Her bliver der løbende lagt bileder ind af vores skønne vapser i deres hverdags situationer. Vi elsker vores labbere, og gør alt hvad vi kan for dem. Lige nu bor der 7 labbere på Farmen, fordi de ældre hunde, som ikke er aktive i træning eller jagt mere, ikke skal flytte herfra før de forlader os på jordplan, de skal bare være her på Farmen.

Aske som 7 årig 💖

Jette og Aske træner - er på vej tl vandskålen 💖

Nikka som 1 årig 💖

Holly som 5 årig 💖

Bosse som 3 årig 💖

Dines ca. 8 uger 💖

Lærke som 6 årig 💖

Søren og Bosse træner 💖

Dicte ca. 8 uger 💖